Annons:

Norske SAS-ansatte går i strejke efter sammenbrud

Rejsende med SAS kan opleve uregelmæssigheder i driften fredag og de kommende dage, efter at 120 norske kabineansatte her til morgen har indledt en strejke.

Strejken er et resultat af, at forhandlinger mellem SAS og de kabineansattes fagforeninger brød sammen fredag morgen 05.30. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Og de ansatte står angiveligt klar til at optrappe konflikten og øge antallet af strejkende, hvis en aftale trækker ud.

SAS skriver i en pressemeddelelse, at man forsøger at minimere forstyrrelser for de planlagte flyvninger.

”Vi undskylder dybt for den ulejlighed, som passagererne måtte opleve, og vi arbejder hårdt på at få afklaret situationen hurtigt.”

Kabinepersonalet er utilfreds med deres løn, som de mener er for lav, og de mange lange og skæve vagter.

”SAS har ikke været villig til at komme os i møde på nogen krav. Derfor havde vi ikke andet valg end at gå i strejke,” siger Martinus Røkkum, der er formand for fagforeningen SAS Norge Kabinforening.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.