Størstedelen af forbrydelserne på grund af tyverier. Det skriver den spanske avis Cronica Balear.
Vi er kun lige trådt ind i sommersæsonen, men allerede skulle flere være blevet bestjålet for samtlige af deres ejendele ved højlys dag.
Også i hotelreceptioner og andre turistbefærdede områder skulle de langfingrede tyveknægte være særligt aktive. Berusede turister er de heller ikke for fine til at gå efter, skriver mediet.
Politiets ekstraordinære sommerindsats inkluderer både civile- og uniformsklædte betjente.
Spanien er ifølge Danmarks Statistik danskernes foretrukne feriedestination. Næsten en femtedel af danskernes ferierejser med mindst fire overnatninger går til flamencoens hjemland.
Den næstmest populære feriedestination er Italien, og derefter kommer Grækenland, Tyskland og Frankrig.
Så har du planer om at danse natten væk på Ibiza eller slappe af på stranden på Mallorca, så er det nok en meget god ide, at holde ekstra godt øje med sine ejendele.