»Vi ser en rigtig stor efterspørgsel fra erhvervskunder på at rejse med tog, og vi møder mange nye virksomheder, der gerne vil lave en erhvervsaftale med os,« siger kommerciel direktør hos DSB, Jens Visholm.
»Udover at toget er en attraktiv transportform, så skyldes det i høj grad også kravene til bæredygtighedsrapportering, hvor vi med vores CO2-beregner giver vores erhvervskunder mulighed for at dokumentere positive klimaeffekter fra ændrede rejsemønstre,« uddyber han.
Høj punktlighed
Væksten i erhvervsrejser kommer i kølvandet på en periode med stabil drift og høj punktlighed. I maj ankom 79,8 procent af kunderne inden for 3 minutter af planlagt ankomsttidspunkt, og 93,8 procent var fremme inden for 10 minutter i fjern- og regionaltrafikken.
Det skriver Turistmonitor