Annons:

Optimeet Messen flytter til Bella Center

Nordens største messe for møde- og eventindkøbere får nye og større rammer næste år.

Den 20. marts 2025 slår Optimeet Messen dørene op til Bella Arena, den nye, multifunktionelle hal i Bella Center, og byder velkommen til en endnu større messe. Med plads til 30-40 nye udstillere og totalt mere end 300 udstillere skaber Optimeet en unik mulighed for flere udstillere fra både ind- og udland til at vise deres nye løsninger og produkter.
Nye muligheder i Bella Arena
Med flytningen til Bella Arena hal D får Optimeet Messen adgang til flere kvadratmeter, hvilket giver plads til flere og større stande. Dette åbner også for nye samarbejder med både danske og internationale destinationer og udstillere. De ekstra kvadratmeter vil muliggøre et større fokus på kreativitet og innovation, hvilket vil komme de besøgende til gode.
Flytningen til Bella Center er desuden et skridt i Optimeets bæredygtighedsrejse, da lokaliteten fremmer virksomhedens engagement i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Bella Group arbejder ud fra begrebet Responsible Hospitality, og Bella Arena har opnået DGNB Gold Certification, som er en af de højeste certificeringer for bæredygtigt byggeri.
Farvel til Forum
”Det er med en vis tristhed, at Optimeet forlader det ikoniske Forum på Frederiksberg. Den store efterspørgsel på stande har imidlertid gjort det nødvendigt at finde en større lokation. Optimeet og Bella Center har længe drøftet mulighederne for en messe i Bella Center, og nu bliver det en realitet. Flytningen vil gøre messen til en uforglemmelig oplevelse, hvor netværk, inspiration og forretningsmuligheder mødes på et helt nyt niveau,” siger Jacob Nedergaard, CEO, Optimeet.
“Bella Arena byder på de bedste tekniske faciliteter. Med højt til loftet, flotte indgangsforhold, fremragende parkeringsmuligheder og overnatning på AC Hotel by Marriott, Bella Sky, lige ved siden af, ser vi frem til at skabe en messe med spændende oplevelser, et varieret udstillermix, fagligt indhold og festlige indslag,” siger Jacob Nedergaard.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.