Per Christiansen, rejseekspert hos momondo kommenterer: “Kina åbnede først helt op for rejsende uden nogen restriktioner i august 2023, og det er sandsynligvis med til at forstærke stigningen i søgninger, men efterspørgslen for rejser til landet er også øget, når man ser bort fra landets nedlukning. Ser vi tilbage på tiden før covid-19, har danskerne i år søgt 24% mere på flyrejser til Kina sammenlignet med 2019**.”
Interessen for rejser til Kina afspejler også en generel tendens til at udforske nye og anderledes destinationer. Kina er en hel verden i sig selv – med en enestående kulturarv, der byder på meget mere, end man måske først aner. Her finder man alt fra bjergfyldte naturlandskaber til overdådige ferieresorter, og et køkken, der spænder lige så vidt som landet selv. Alt i alt er Kina en destination fyldt med kontraster og muligheder for unikke oplevelser.
Om data
*Data for flyrejser i sommeren 2014 er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk i perioden 01-11-2023 – 15-03-2024 for afrejse fra enhver dansk lufthavn mellem 15-06-2024 og 15-09-2024 sammenlignet med samme søge- og rejseperioder i 2023. Priserne er gennemsnitlige for returflyvninger på economy. Procentsatserne er omtrentlige.
**Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk i perioden 01-01-2024 – 15-05-2024 for afrejse fra enhver dansk lufthavn mellem 15-06-2024 og 15-09-2024 sammenlignet med samme søge- og rejseperioder i 2019.