Det kan dog i flere tilfælde være netop dét – bare drømme.
For flere udenlandske rejseselskaber slår i øjeblikket alarm, efter flere AI-genererede billeder af falske rejseattraktioner florerer på de sociale medier.
Det beretter BT om.
Helt konkret er der tale om en række billeder, der skulle være fra den græske paradisø Santorini, og som er delt og liket af tusindvis af mennesker.
Men de kridhvide vandrutchebaner midt i den græske by er altså skabt i en computer. Og de netop nævnte billeder skaber kan skabe problemer hos rejseselskaberne. Det mener Frank Oostdam, der er direktør og præsident for den hollandske rejsebrancheorganisation ANVR.
»Sådanne falske billeder skaber et urealistisk billede af resorts og giver forbrugerne falske forventninger. Som rejseorganisation er det afgørende, at vi tilbyder vores kunder pålidelig information og dermed også billeder,« siger han til HLN.
Ovenstående billede er dog ikke omfattet af mistanken om at være AI-genereret.