Beslutningen følger sidste års millioninvestering i Firefly, en britisk producent af SAF, som banede vejen for en ny slags vedvarende flybrændstof baseret på spildevand.
Investeringen er igen en del af en aftale om at levere 525.000 tons SAF til Wizz Air i løbet af 15 år med start i 2028. Brændstoffet er øremærket til flyselskabets britiske operationer.
For at imødekomme kommerciel efterspørgsel planlægger Firefly nu at bygge et anlæg, hvor de kan opskalere SAF-produktion på menneskeligt affald. Ifølge Yvonne Moynihan, Corporate & ESG Officer hos Wizz Air, skal der træffes yderligere beslutninger for at lette dette.
– Vores investering i Firefly understreger vores forpligtelse til at integrere brugen af SAF i vores operationer frem til 2030. For at nå vores ambition kræver det imidlertid en betydelig stigning i SAF-produktion og udbredelse. Derfor opfordrer vi politiske beslutningstagere til at adressere barrierer for storstilet SAF-udrulning ved at stimulere produktionen, give prisstøtte og omfavne yderligere bæredygtige råvarer til produktion af biobrændstof,” sagde Yvonne Moynihan i en erklæring.