”I første kvartal leverede vi en rekordomsætning efter en fantastisk driftsperformance, der muliggjorde en stærk indtjeningsvækst. Vi venter et fortsat stærkt momentum i vores forretning, og i andet kvartal venter vi en driftsmargin i ”mid-teens” (midten af spændet 13-19 pct., red.) og en indtjening per aktie på 2,20-2,50 dollar,” siger topchef Ed Bastian i regnskabet.
”Vi er fortsat sikre på vores mål for helåret om en indtjening per aktie på 6 til 7 dollar og frie pengestrømme på 3 til 4 mia. dollar,” fortsætter han.
Forventningerne til den justerede indtjening per aktie i andet kvartal på 2,20-2,50 dollar er noget bedre, end analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet. Her var ventet 2,23 dollar per aktie mod midtpunktet for Deltas spænd på 2,35 dollar.