Danmark er ét af de lande, der med åbne arme har taget imod ukrainske flygtninge for at hjælpe dem i sikkerhed langt væk fra krigen.
Nu efterspørger Københavns Kommune indkvarteringsmuligheder for nogle af de mange ukrainske familier og kigger i den forbindelse mod hotellerne i hovedstaden som en mulighed. Kommunen leder efter forskellige typer af hoteller og har brug for en eller flere udlejningsaftaler på flere måneder.
Ønsker til hoteller:
- Beliggende i Københavns Kommune
- Kan lejes ud i en længere sammenhængende periode
- Hoteller der kan rumme min. 100 gæster
- Dialog om en passende model for hvordan gæsterne kan bespises samt etableringer af vaskefaciliteter.