Annons:

Topchef for flyselskab advarer Boeing: Sidste chance

Topchefen hos Emirates har besluttet sig for at gøre noget, der aldrig før er blevet gjort.

For han er ikke længere synderligt imponeret over den store amerikanske flyfabrikant Boeing.

I et interview med Financial Times fortæller han, at flyselskabet således sender sine egne eksperter til USA for at sikkerhedstjekke de mange nye fly, man har bestilt.

»Det faktum, at vi har bliver nødt til at gøre det, understreger, hvad der er sket,« siger Emirates-direktør Tim Clark:

»Det ville ikke være sket før i tiden. Her stolede vi fuldt og fast på, at de fik gjort arbejdet.«

Det store flyselskab har taget beslutningen, efter at Boeing på de seneste har været involveret i flere skandaler.

Senest da et såkaldt sidepanel røg af et fly efter at være lettet.

I det hele taget mener Tim Clark fra Emirates, at det kvalitetsmæssigt er gået ned ad bakke for Boeing.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.