Overdragelsen af den danske trone 14. januar skaber travlhed andre steder end kun i kongehuset og Statsministeriet.
Allerede en time efter dronningens nytårstale, hvor hun bragte nyheden om sin abdikation, kunne hotelkæden Scandic nemlig melde alt udsolgt på det første hotel.
“Vi blev alle sammen overrasket. Januar måned er som regel lavsæson i København og Danmark i det hele taget, siger Klaus Johansen, der er kommerciel direktør i Scandic Danmark til TV2.
Hotellet Scandic Front ligger cirka seks minutters gang fra både Christiansborg og Amalienborg Slot. Også på Scandic Palace, der ligger på Rådhuspladsen, blev der på årets sidste aften pludselig også solgt mange værelser.
Mange vest fra Storebælt
Det er især danskere, der har booket overnatninger på hotelkæden i København i forbindelse med overdragelsen af tronen til kronprinsparret fortæller Klaus Johansen:
“Vi var spændte og var inde i systemet for at undersøge. Det er især danskere, der kommer vest fra Storebælt”