Annons:

Kæmpehotel på vej i Aarhus – og det er ikke det eneste

Udsatte byggerier under coronapandemien resulterer i en koncentration af hotelåbninger i 2026. Det bliver en stor udfordring for turistbranchen at få fyldt sengene op, forudser turistchef.

I 2026 åbner tre nye hoteller i Aarhus, hvor det største bliver wellnesshotellet Scandic Aarhus Havn med 342 værelser på Aarhus Ø. Dertil kommer to hoteludvidelser med omkring 220 værelser – i alt knap 1.000 ekstra værelser. Det skriver Jyllands-Posten.dk.

Den store udvidelse af sengekapaciteten er ifølge turistdirektør Pia Lange Christensen, Visit Aarhus, en stor gevinst, men også en udfordring, som vil kræve grundig forberedelse. Derfor har byens hoteldirektører for nylig været samlet for at drøfte situationen med turistorganisationen.

Ud over Scandic Aarhus Havn på Aarhus Ø kommer de nybyggede Moxy Hotels og Guldsmeden Hotels i Sydhavnskvarteret med omkring 400 nye værelser.

Scandic The Mayor udvider med 60 værelser på Banegårdspladsen, mens Comwell Aarhus i Værkmestergade er ved at få bygget et 50 m højt tårn med yderligere 161 værelser.

Læs hele historien på jyllands-posten.dk – kræver login

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.