Malaga overtager 1. pladsen fra London
Malaga på den spanske solkyst har overtaget listens førsteplads fra London, som har været den mest søgte destination i både 2019 og 2022. Malaga er bare én blandt flere rejsemål med sol og strand, som er mere populære i 2023 end i 2022.
Thailand stormer frem på listen
2023 blev et rigtigt godt år for Thailand, og landets to mest populære lufthavne, Bangkok (nr. 2) og Phuket (nr. 12), stormer frem på listen. Til trods for at prisen på flybilletter til Thailand stadig er højere end før Covid, så er interessen for rejser til Thailand kraftigt stigende.
Bali, Dubai og Ho Chi Minh City er nye på Top-20-listen, hvilket indikerer en voksende appetit for oversøiske rejser.
Større interesse for sol- og badeferie
Rejsemål, der byder på varmt vejr, sol & strand, gik frem i 2022 – og igen i 2023. Blandt de fem mest søgte rejsemål er tre til rejsemål, som er mest kendte for solferie: Malaga er nr. 1, Mallorca er nr. 3 og Antalya nr. 5. Sommerens regnfulde danske sommer har helt sikkert været med til at skabe flere søgninger til rejsemål med sol og strand.
Europæiske storbyklassikere dykker på listen
Traditionelle europæiske favoritter som London (fra 1. til 4. pladsen), Paris (fra 3. til 6. pladsen) og Rom (fra 4. til 9. pladsen) oplever et fald på listen.
Top-20-listen. I parentes er placeringen i 2022:
1. Malaga (2)
2. Bangkok (7)
3. Mallorca (5)
4. London (1)
5. Antalya (6)
6. Paris (3)
7. Barcelona (10)
8. Gran Canaria (11)
9. Rom (4)
10. Alicante (14)
11. Kreta (9)
12. Phuket (19)
13. Milano (8)
14. Istanbul (12)
15. New York (20)
16. Berlin
17. Budapest
18. Bali
19. Dubai
20. Ho Chin Minh City
Information om undersøgelsen
Placeringerne er baseret på Travelmarkets brugeres søgninger på flyrejser fra 1/1-2023 til 30/11-2023.