Annons:

Despacito-stjernen Luis Fonsi døber nyt krydstogtskib

Norwegian Cruise Line (NCL) har døbt Prima Class-skibet, Norwegian Viva, til en storstilet og musikalsk dåbsceremoni i krydstogthovedstaden Miami. Her kunne 1500 gæster opleve skibets gudfar, den femdobbelte Latin GRAMMY®-vinder Luis Fonsi, smadre en gigantisk champagneflaske mod stævnen og officielt navngive det 294 meter lange krydstogtskib.

Traditionen tro varetog skibets gudfar, den prisvindende popstjerne Luis Fonsi, det lykkebringende navngivningsritual med at smadre en champagneflaske mod stævnen og døbe skibet i champagne. De 1500 indbudte gæster blev ikke snydt for det globale megahit ‘Despacito’ samt en række andre af Fonsis populære latin-hits som ’No Me Doy Por Vencido’ og ’Échame La Culpa’.

“Det er fantastisk at få lov til at fejre Norwegian Viva i ægte latinstil i Miami sammen med en række af de bedste latinokunstnere. Vi giver hende en rigtig ”despedida” inden, hun indtager min hjemby San Juan, Puerto Rico,” udtaler Luis Fonsi.

Norwegian Viva bliver det nyeste skib med hjemhavn i San Juan i Puerto Rico, hvor hun ankommer den 15. december efter et par indledende cruises med afgang fra Miami.

Norwegian Viva har plads til 3.099 gæster og giver, lige som søsterskibet Norwegian Prima, en følelse af plads og rummelighed, man ikke tidligere har oplevet ombord på et moderne krydstogtskib.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.