– Vi følger situationen meget tæt, men flyver stadig til Tel Aviv som normalt. Sker der ændringer, vil vi informere berørte passagerer, skriver flyselskabets pressekontakt Charlotte Holmbergh i en SMS til TT.
I forbindelse med angrebet meddelte det tyske Lufthansa blandt andet, at man aflyser alle flyvninger til og fra Tel Aviv frem til mandag. American Airlines, Air France, Emirates og Ryanair har også truffet lignende beslutninger.