En gennemsnitsbilletpris til Amsterdam i uge 44 koster 900 DKK fra København og 1.064 DKK fra Billund. Det er en stigning på næsten 80% sammenlignet med uge 44 i 2022. London flyprisen er derimod faldet med ca. 33%.
Det er blevet mellem 20 og 50% dyrere at flyve fra Billund eller København til enten Oslo eller Stocholm. En gennemsnitlig flybilletpris i uge 44 mellem Billund og Stockholm koster 791 DKK og det er en stigning på 48%. Tilsvarende er en flybilletpris fra København til Oslo steget med 39%
Til gengæld har de interkontinentale flybilletpriser næsten holdt sig i ro. Billetprisen til Dunai er steget med 9% og prisen til New York er faldet med 10%
Flybilletter til Europa har minimum 2 nætters ophold og maksimum 7 dages varighed. Flybilletter til interkontinentale destinationer har minimum 2 nætters ophold og maksimum 14 dages varighed. Max. transfertid i lufthavne er 8 timer.
Eksempler på billige flybilletter i uge 44 (t/r og inklusive skatter og afgifter):
Billund – London kr. 178
Aarhus – London kr. 179
Aalborg – London kr. 181
Billund – Berlin kr. 193
Billund – Wien kr. 298
København – Rom kr. 375
Hamburg – Oslo kr. 427
København – Oslo kr. 525
Aarhus – Rom kr. 832
København – New York kr. 1.780
København – Dubai kr. 2.123
Billund – New York kr. 2.274
Alle priser er returrejser på økonomiklasse gældende fra den nævnte afrejselufthavn. Priserne er inklusive skatter og afgifter, men eksklusive særlige tillæg for ekstra bagage, prioritets check-in, kreditkortgebyr etc.
Om Dansk Flyprisindex
Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden travelmarket.dk og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.