Her er der nemlig frist for investorer til at afgive endelige bud på ejerandele i ”Det Nye SAS”, som det er planen skal opstå, efter selskabet sidste sommer gik i konkursbeskyttelse ved en domstol i USA.
Buddene vil dermed være det helt store skridt i processen mod at afgøre, hvilke aktører som fremover skal drive flyselskabet efter en årrække med store tab til især Danmark og Sverige, der har holdt store aktieposter i selskabet.
I dag ejer Danmark ca. 22 pct. af flyselskabet, men et politisk flertal har gjort det klart, at man er villig til at øge andelen op til 30 pct.
Det vil efter alt at dømme kræve en indsprøjtning på et milliardbeløb, da SAS som led i sin redningsplan forudsætter at kunne hente ny kapital for mindst 9,5 mia. svenske kr., svarende til ca. 6 mia. danske kr.
Flere end Apollo
Det har flere gange været fremme, at den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management med al sandsynlighed vil være blandt byderne.
Det skyldes, at kapitalfonden har leveret et nødvendigt lån til SAS til finansiering af selve vejen gennem konkursbeskyttelsen og frem til rekonstruktionen.
Som led i aftalen har Apollo mulighed for at konvertere lånet til aktiekapital i det rekonstruerede SAS, hvilket taler for, at kapitalfonden kan blive en stor aktionær i flyselskabet.
Det er dog uvist, hvor meget Apollo vil tegne sig for. Det skyldes ikke mindst, at EU har en grænse på 50 pct., når det gælder, hvor meget et ikke EU-selskab må eje af et EU-baseret flyselskab.
Læs hele artiklen på MOBILITYWATCH