Forleden meldte SAS ud, at man forlænger budfristen i den kapitalrejsning, der skal lægge fundamentet for genrejsningen af det gamle flyselskab og trække det ud af det nuværende kreditorly.
Forlængelsen skete på anmodning fra en eller flere budgivere, og ifølge SAS er der således ”betydelig interesse fra potentielle investorer” til at sende milliarder ind i selskabet.
Hvem, der er tale om, vides ikke, men det er i hvert fald ikke to norske kapitalforvaltere, der tidligere har skudt penge i norske Flyr og i redningen af Norwegian.
Det skriver Dagens Næringsliv.
Til avisen siger Robert Næss, investeringsdirektør og forvalter i Nordea-fondene, der investerede i etablingen af Flyr i 2021:
”Ingen har kommet til os og spurgt, om vi er klar med friske penge,” siger han og tilføjer:
”Der skal meget til, for at vi går ind i SAS.”
Nogenlunde samme melding kommer fra Eivind Vedding Sars, forvalter i DNB Asset Management, der deltog med penge i redningen af Norwegian i 2021:
”Vi afventer situationen og har ikke meldt nogen interesse,” siger han.
Som avisen påpeger, betyder udmeldingerne fra de to kapitalforvaltere, at toget reelt er kørt for dem, da de skulle have indmeldt indikative bud for at deltage i processen til i midten af juli.
Uvished om investorer
Det er som nævnt uvist, hvem der er interesseret i at skyde nye penge i SAS, som har kæmpet med økonomien i årevis, og som har kostet de nordiske ejerstater milliarder.
Danmark har som den eneste af de nordiske lande markeret, at den danske stat er villig til at investere flere penge i flyselskabet og faktisk øge den nuværende aktieandel fra ca. 22 pct. og op til 30 pct.
Det er dog under forudsætning af visse betingelser, herunder indgåelsen af en aktieoverenskomst med visse krav.
Både Sverige og Norge har omvendt afvist at deltage.
Desuden er det også forventningen, at den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management vil deltage i kapitalrejsningen, omend det ikke er bekræftet.
Forventningen skyldes, at kapitalfonden har givet SAS et afgørende lån i forbindelse med den igangværende konkursbeskyttelsesproces. Her er der mulighed for – hvis aktionærerne siger ja – at Apollo kan konvertere lånet til aktier i det rekonstruerede SAS.
Som det har været beskrevet tidligere, må Apollo som amerikansk selskab ikke eje 50 pct. eller mere af europæiske flyselskaber. Så selv om Apollo og den danske stat skulle finde sammen om en form for fælles bud på SAS, mangler der investorer til at bidrage for at få ejersammensætningen til at gå op.
Her har den svenske Wallenberg-fond tidligere været nævnt som en mulighed, da den i dag ejer omkring 3,4 pct. af aktierne i flyselskabet og er den tredjestørste aktionær efter Danmark og Sverige. Wallenberg-fonden har dog forholdt sig tavs.
Til gengæld har flere store danske, institutionelle investorer tidligere afvist interesse i at investere i SAS. Det gælder f.eks. pensionskasserne Akademikerpension og Pensam, mens ATP, Pensiondanmark, Danica og AP Pension over for Berlingske har afvist at kommentere.
Den nye budperiode for at købe aktier i det ”nye SAS” er nu sat til den 25. september.