Annons:

Rejser til udlandet hittede i årets første sensommermåned

August 2023 bød på en fortsat høj rejseefterspørgsel til og fra Aalborg Lufthavn.

Det kunne mærkes med et langt større antal udenrigsrejsende end i forrige måned – svarende til 28,7 procents fremgang i forhold til august 2022. Samtidig bød årets første sensommermåned på endnu en vinternyhed, når Norwegian til februar flyver direkte til ferieøen Madeira.

Den gode feriestemning har ikke været til at tage fejl af i august, når de rejsende har rejst til blandt andet den tyrkiske sydkyst, Kreta, Mallorca samt tværs over Atlanten eller indenrigs til København og Bornholm. Alt i alt rejste 127.211 til og fra Aalborg Lufthavn i august 2023. Det skriver Aalborg Lufthavn i en pressemeddelelse.

– Efter den travle sommerferieperiode, har vi i august fortsat en god efterspørgsel på de nyopstartede ruter, der som alle andre nye ruter skal have et kendskab opbygget. Her er vi rigtig langt, hvor fly- og rejseselskaberne også oplever en stigende interesse. Samtidig er de fire daglige afgange med KLM til Amsterdam stabilt tilbage på programmet, som tydeligt kan mærkes i antallet af daglige rejsende – på ferie eller forretningsrejse til udlandet. Mens chartertrafikken også lå over sidste års passagerniveau, var der samlet set en mindre trafiknedgang i august, primært forårsaget af DAT’s reducererede kapacitet på indenrigsruten til København, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

 

Trafiktal for Aalborg Lufthavn

  2019 2020 2021 2022 2023
Indenrigs 60.243 44.688 64.400 76.221 60.636
Udenrigs 40.422 10.010 16.823 34.117 43.898
Charter 25.638 1.246 10.976 21.326 22.677
I alt 126.303 55.944 92.199 131.664 127.211

 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.