Taksterne for at benytte lufthavnens baner, terminaler og services er generelt faldet med 9 pct. siden 2017, men nu kan flyselskaberne se frem til en større stigning.
Taksterne stiger således med 28 pct. med den nye aftale, som går fra 1. januar 2024 til 31. december 2027.
Det svarer til, at den gennemsnitlige pris per passager øges til 217 kr. mod tidligere 170 kr., lyder det.
”Med aftalen vil Københavns Lufthavn forsat være konkurrencedygtig i markedet på pris, samtidig med at kvalitet og effektivitet fastholdes,” lyder det i meddelelsen.
”At aftalen er fireårig betyder, at lufthavnen og flyselskaberne i de kommende år vil have forudsigelighed i forretningen og en fælles platform for samarbejdet om til eksempel investeringer, ruteudvikling og effektiv drift.”
Københavns Lufthavn har tidligere meldt ud, at der var behov for betydelige stigninger i taksterne for at hjælpe lufthavnens økonomi. Det hænger sammen med, at lufthavnen under coronakrisen var nødt til at optage en markant gæld, da restriktioner i vid udstrækning indstillede luftfarten.
Aftalen skal nu forelægges de flyselskaber, som ikke er en del af aftalen. Herefter skal Trafikstyrelsen godkende aftalen, før den kan træde i kraft 1. januar.
Aftalen får ingen betydning for Københavns Lufthavns forventninger til 2023, lyder det meddelelsen.