Annons:

7 hemmeligheder, piloter ikke vil have frem

Hvis du troede, du vidste alt om turbulens, sikkerhed og flymad, kan du højst sandsynligt godt tro om igen.

Flere piloter har nemlig løftet sløret for nogle af deres hemmeligheder og giver dig svaret på nogle af de spørgsmål, du måske altid har brændt inde med – eller ønsket, du aldrig havde stillet.

Det sker, efter en bruger på siden Quora har stillet spørgsmålet om, hvilke hemmeligheder en pilot har.

Syv af de hemmeligheder kan du se nedenfor:

1. Nogle gange opstår der fejl på flyene – også i luften.

Selvom vi ønsker og håber, at der aldrig, aldrig, aldrig opstår fejl på et fly – specielt når vi selv er om bord – så sker det overraskende ofte.

Blandt andet kan strømmen gå i cockpittet. Batterierne kan løbe tør. Og flyene kan nogle gange være nødt til at flyve videre med blot halvdelen af motorerne i gang.

I de fleste tilfælde bliver fejlene dog fikset på jorden, før flyet letter, andre fanges i luften, og en løsning findes i løbet af turen.

2. Landingen kan være hård med vilje.

De fleste har sandsynligvis oplevet en hård landing på et eller andet tidspunkt. Men det skyldes ikke altid en fejl fra pilotens side.

Nogle gange bliver piloten nemlig nødt til at lande usædvanligt hårdt med vilje – blandt andet for at forhindre at flyets landingshjul glider rundt i vand på landingsbanen. Når det regner, kan flyet blive nødt til at lande så hårdt, at hjulene kan trænge igennem vandet på landingsbanen.

3. Piloter sover undervejs på turen.

Det er ikke nødvendigvis det mest betryggende at tænke på. Ikke desto mindre så sker det.

I 2012 kom det gennem en pilot-fagforening frem, at mere end halvdelen af alle piloter har oplevet, at de så at sige er faldet i søvn bag rattet i flyet.

Selvom det kan være bekymrende at vide, så er det nogle gange tilladt for piloterne at sove undervejs. Specielt under meget lange ture, hvor andenpiloten kan overtage styringen imens.

4. Der er mindst turbulens ved morgen-flyvninger.

Hvis du er bekymret for turbulens, så book en afgang om morgenen. Der er nemlig mindst turbulens på de afgange.

De fleste storme og tordenvejr finder sted om aftenen, mens det generelt er mere klart og stille vejr hen over natten.

5. Piloter får deres helt egen mad – ikke din pap-flymad.

Ofte hører man passagerer klage over den tøre, usmagelige og udefinerbare flymad, man får serveret om bord. Samme klager hører man næppe fra piloterne.

De får nemlig deres helt egen mad. Hvis de ikke får den mad, der også serveres på business class, får de et måltid specielt lavet til besætningen om bord. Enkelte piloter tager også deres egen mad med.

For at minimere risikoen for madforgiftning spiser kaptajnen og andenpiloten dog ofte forskellige måltider.

6. Så godt som alle fly vil blive ramt at lyn.

Det er ikke unaturligt at blive lidt nervøs, når man flyver gennem et tordenvejr. For så godt som hvert år bliver fly ramt af et lyn – altså hvert enkelt fly bliver ramt hvert år.

Det hører dog heldigvis til sjældenhederne, at et fly tager skade af at blive ramt.

7. Der er kun 15 minutters ilt i luftmaskerne.

Hvis uheldet er ude, falder luftmaskerne ned foran dig og alle de andre passagerer om bord på flyet, og du har kun få sekunder til at få den på, før du højst sandsynligt besvimer.

Men der er ikke uanede mængder af luft at hente i maskerne. Faktisk er der kun luft til omkring 15 minutter i dem.

Det er dog også mere end rigeligt. I løb af den tid har piloten kunnet styre flyet ned i en lavere højde, hvor luftmasken alligevel ikke er nødvendig.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.