Annons:

Busselskabet VIKINGBUS mere end fordobler omsætningen og investerer markant i en grønnere fremtid

Danmarks største private busselskab, VIKINGBUS, mere end fordobler omsætningen i 2022. I det netop offentliggjorte årsregnskab går omsætningen således fra 500 millioner kr. i 2021* til 1,2 milliarder kr. i 2022

Danmarks største busselskab, VIKINGBUS, blev i foråret 2021 en realitet efter fusionen af 21 individuelle busselskaber. I det netop offentliggjorte regnskab for 2022 kigger koncernen tilbage på et år, hvor busselskabet mere end fordoblede omsætningen fra 500 millioner kr. i 2021* til 1,2 milliarder kr. i 2022, svarende til en vækst på hele 143 procent.

”Siden etableringen af ét samlet VIKINGBUS, er der blevet arbejdet hårdt på at blive en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for vores brede vifte af kunder i Danmark og Europa. Jeg er stolt over, at vi har opnået flere milepæle og begynder at høste frugterne af de mange strategiske investeringer og optimeringer. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til VIKINGBUS’ dedikerede medarbejdere, som har ydet en ekstraordinær stor holdindsats i det forgangne år”, siger Thomas Wandahl, adm. direktør i VIKINGBUS.

”VIKINGBUS er Danmarks største private busselskab, og vi har en klar målsætning om at tage et stort samfundsansvar. Hos VIKINGBUS har vi en bred opfattelse af bæredygtighed, og vores markante investeringer i nye elbusser viser vores dedikation til grønne transportløsninger i Danmark”, udtaler Thomas Wandahl, adm. direktør i VIKINGBUS.

EBITDA-indtjeningen løftede sig til 40 millioner kr. i 2022 og resultatet er påvirket af høje brændstofpriser, investeringer i den grønne omstilling og ikke mindst betydelige engangsomkostninger til den store fusion af de mere end 21 individuelle busselskaber.

”Vi er stolte over den vækst, som vi har opnået i 2022, og vi oplever en fortsat stor efterspørgsel fra vores kunder på tværs af geografi og forretningsområder efter det produkt, som vi tilbyder i markedet, med bæredygtig, komfortabel og effektiv transport”, siger Thomas Wandahl, adm. direktør i VIKINGBUS og fortsætter:

”Som mange andre transportvirksomheder har vi været ramt af høje brændstofpriser, ligesom det har krævet mange ressourcer at sikre en succesfuld fusion. Vi har foretaget betydelige investeringer i konsolidering og udvikling af virksomheden, og med tanke på de markante investeringer og vores effektiviseringstilgang, står VIKINGBUS stærkt rustet til fremtiden”, afslutter Thomas Wandahl.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.