Annons:

Tivoli opjusterer: Forventer større overskud, end først antaget

Den positive sæsonstart og den mindre forbrugsmæssige afmatning end forventet betyder, at Tivoli nu opjusterer forventningerne til 2023. Der opjusteres til en omsætning i niveauet 1.150 mio. kr. for 2023. Årets resultat før skat forventes i niveauet 70-90 mio. kr.

Ved årets begyndelse var Tivolis forventninger til 2023 en omsætning på niveau med 2022 svarende til 1.100 mio. kr. med et resultat før skat i niveauet 50-70 mio. kr. Indtjeningen i april og maj måned sammenlignet samme periode i tidligere år har slået rekord og er historisk højt. Forventningerne til et lavere resultat end i 2022 skyldtes bl.a. usikkerheder omkring forbrugeradfærden grundet den nuværende økonomiske usikkerhed.

 Der er ingen tvivl om, at det historisk gode forårsvejr, et attraktivt kulturprogram og en række gastronomiske nyheder har fået flere gæster til at vælge at besøge Tivoli. Samtidig er turisterne i højere grad ved at vende tilbage til Carstensen Have, næsten som man husker det fra før Covid-19. Her ligger dog fortsat et potentiale for resten af året ikke mindst fra Sverige og Norge.

Tivolis adm. Direktør, Susanne Mørch Koch siger om opjusteringen:

”Tivoli har fået en rigtig god start på sommersæsonen, med mange gæster i påsken og i månederne frem hjulpet af godt vejr. Gæsterne har taget flot imod de mange nyheder på gastrofronten, forestillinger i Salene er velbesøgte, forlystelserne kører, og vi har oplevet fin tilslutning til koncerterne. Den forventede afmatning i privatforbruget og forventning til stigning i energipriser, ser samtidig ud til at være markant mindre end frygtet. Det er meget glædeligt. Vi er optimistiske i forhold til resten af året. Vi forventer nu et større overskud, og vi glæder os til, at endnu flere gæster hen over sommeren bl.a. kan få klassiske koncertoplevelser og ballet med Alvin Ailey i et år, hvor vi også fejrer Tivolis 180-års fødselsdag 15. august.”

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.