Verden er åben og rejselysten er tilbage. Emirates, der er verdens største luftfartsselskab, har derfor intensiveret rekrutteringen af kabinepersonale til deres mange destinationsafgange rundt om i verden.
Luftfartsselskabet flyver dagligt fra København til Dubai og derfra videre til næsten 150 destinationer over hele verden. Derfor rejser Emirates’ rekrutterings-hold løbende verden rundt for at finde de rette kandidater, og den 26. maj kan de træffes i forbindelse med, at der igen afholdes åben rekrutteringsdag på Marriott Hotel i København.