Det er fortsat uvist, om der findes en løsning for Midtjyllands Lufthavn i Karup, som er truet af lukning. Lige nu er personalet fortsat på job, og de ser med optimisme på fremtiden.
Der sker faktisk en del i lufthavnen, selvom den lukningstruede lufthavn ikke har haft besøg af nogen rutefly siden 9. december.
For der håndteres stadig privatfly i lufthavnen, hvilket kræver personale, og hos de ansatte er der fortsat tro på, lufthavnen overlever. Det skriver TV Midtvest.
Status for lufthavnens fremtid er, at der er fundet et nyt flyselskab, som med stor sandsynlighed vil åbne i Karup, hvilket dog kræver, at staten vil hjælpe lufthavnen økonomisk.
Læs hele historien på turistmonitor.dk