Den vigtigste løftestang for dekarbonisering af luftfartssektoren er at erstatte fossile brændstoffer (petroleum) med bæredygtige flybrændstoffer (SAF). SAS accelererer nu partnerskaber med erhvervskunder for at udvide brugen af SAF. Underskrivelsen markerer starten på SAS Corporate Sustainability Program, et initiativ designet til at imødekomme efterspørgslen om nemt at købe bæredygtigt flybrændstof og derved reducere klimapåvirkende emissioner fra flyrejser og fragt.
”DSV er stolte af at erstatte alt fossilt jetbrændstof med SAF til alle vores forretningsflyvninger i 2023. Som en af verdens største speditører anerkender vi vores ansvar for at arbejde hen imod at reducere vores indirekte emissioner. Siden COVID har vi været i stand til at reducere vores mængde af forretningsflyrejser, men da vi er en global virksomhed med kunder og forretningspartnere over hele verden, kan vi ikke fjerne det fuldstændigt. Med dette initiativ søger vi at sænke påvirkningen af vores forretningsflyrejser,” siger Jens Bjørn Andersen, koncernchef, DSV
SAS er en drivkraft inden for bæredygtig luftfart og overgangen til netto-nul-luftfart, der åbent engagerer sig med interessenter i branchen for at nå dertil. Partnerskabet mellem DSV og SAS viser vejen med det formål at inspirere andre virksomheder til at deltage.
“SAS sigter mod at dekarbonisere luftfarten, og fremskridt med denne ambitiøse plan kan kun opnås gennem samarbejde. Ved at involvere vores kunder og samarbejde med dem vil vi reducere CO2-emissioner og muliggøre mere storstilet produktion af bæredygtigt flybrændstof. Vi håber, at partnerskabet mellem DSV og SAS vil inspirere andre virksomheder til at deltage i vores Corporate Sustainability Program og være en del af rejsen til at transformere luftfarten i generationer fremover,” siger Anko van der Werff, SAS President & CEO.”