Annons:

Her er 10 veje til fremtidens digitaliserede hotelværelse

Mediet HotelTechReport har sat navn på de næste ti nye digitale løsninger på hotelværelset

Digitalisering er sammen med bæredygtighed blandt de stærkeste fokusområder for hotelbranchen i disse år. Adgang til streamingtjenester på hotelværelset og digitale værelsesnøgler er nogle af de lavthængende frugter, som flere allerede har implementeret, men gæsternes krav til nye løsninger vil helt forudsigeligt stige de kommende år i takt med, at hjemmene bliver mere og mere digitaliserede.

På den baggrund har mediet HotelTechReport netop offentliggjort en liste med ti digitale løsninger, som hotelbranchen skal holde øje med i nær fremtid. Listen ser sådan ud:

  1. Streaming: USB-port på hotelværelsets tv, så gæsten kan medbringe sin bærbare streamingenhed som f.eks. en Amazon Fire Stick. Hoteller kan også udnytte en platform som Enseo, der giver gæsten mulighed for at logge ind på sin foretrukne streamingkonto og derefter automatisk blive logget ud ved check ud.
  2. Opladning: Trådløs opladning overfører strøm fra en opladnings-“måtte” til en enhed som en smartphone eller hovedtelefoner, når enheden placeres på måtten.
  3. Smart kontrol: Digital kontrol til temperatur, lys og strøm, der kan justeres og programmeres med et tryk på en finger fra en smartphone eller anden enhed.
  4. Tabletbaseret kontrol: Den traditionelle gæstebog erstattes af tablet med information om hoteltjenester; restaurantens åbningstider, roomservicemenuer, spatjenester. Devicen kan også afspille musik, styre rummets lys og temperatur.
  5. Lydisoleringsteknologi: Ny standard for lydisolerede vinduer bruger akustisk teknologi til at minimere støj fra trafik, fly eller høj musik.
  6. Stemmeaktiverede kontroller: Tjenster, der gør det muligt for gæster at bruge stemmekommandoer til at anmode om tjenester som rengøring eller betjent.
  7. Smarte spejle: Kombination af tv-skærm og spejl på gæsteværelset. Mens gæsten barberer sig eller børster tænder, kan vedkommende se nyhederne, tjekke vejret eller anmode om hotelservice via en concierge-lignende funktion.
  8. Nøglefri adgang: En tastaturkode, en digital version af en værelsesnøgle eller en app på en smartphone eliminerer behovet for fysiske værelsesnøgler og strømliner indtjekningsprocessen.
  9. Concierge-videochat: Med en hurtig scanning af en QR-kode giver kommunikationssystemer gæster mulighed for at tale, sms’e eller videochatte med hotellets personale i realtid.
  10. Smart TV: Et Smart TV giver seerne mulighed for at vælge deres foretrukne streamingtjeneste fra et katalog over apps.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.