Singapore Airlines, der er kendt for sin prisvindende service, lancerer nu markant forbedrede WiFi-løsninger for alle deres kunder. De nye løsninger er tilgængelige på tværs af alle fly undtagen Boeing 737-800NG. Rejsende med SIA fra København kan derfor allerede fra i dag nyde den nye WiFi-service.
Fremover har alle passagerer rejsende på Business Class samt medlemmer af PPS Club ubegrænset gratis WiFi på hele flyrejsen. På Premium Economy og Economy kan medlemmer af Singapore Airlines’ kundefordelsklub, KrisFlyer, surfe gratis på nettet i henholdsvis tre- og to timer. Samtidig er priserne* på tilkøbte WiFi-pakker gjort markant mere attraktive for samtlige kunder.
“At være forbundet til landjorden, selv i 35.000 fods højde, er blevet et vigtigt aspekt af rejseoplevelsen. Med vores forbedrede WiFi-tilbud kan SIA’s kunder holde kontakten med deres kære, poste billeder og videoer på deres sociale mediekanaler eller holde sig opdateret på de seneste nyheder. Ændringerne bygger på feedback fra vores kunder og er en del af SIA’s løbende investering i at højne rejseoplevelsen og fastholde vores position som markedsleder,” udtaler Mr. Yeoh Phee Teik, Senior Vice President Customer Experience for Singapore Airlines.