Flyvningen skete i samarbejde med motorproducenten, GE Aerospace og flyproducenten Boeing.
Emirates’ testflyvning, der er den første i Mellemøsten og Nordafrika drevet af 100 procent SAF, er et led i flyselskabets bredere bestræbelser på at reducere udledningen af CO2. Testen skete i samarbejde med GE Aerospace, Boeing, Honeywell, Neste og Virent, der har medvirket til at udvikle en blanding af SAF, der har samme egenskaber som konventionelt flybrændstof.
Emirates har forpligtet sig til at støtte en række initiativer, der skal minimere flyselskabets CO2-emission, og Emirates har allerede gjort store fremskridt med hensyn til brændstofeffektivitet og -besparelse.