Annons:

DER Touristik udnævner ny administrerende direktør for DER Touristik Nordic AB

Fra 1. juli 2023 tiltræder Tobias Jönsson som CEO for DER Touristik Nordic AB. Forhenværende CEO Leif Vase Larsen får dermed mulighed for at fokusere på sin nye rolle som CEO International og sin rolle i direktionen DER Touristik Group.

1. januar i år skiftede Leif Vase Larsen kasket fra at være CEO Northern Europe til at sidde i stolen som CEO International samt med den fortsatte opgave at lede koncernen som medlem af direktionen i DER Touristik Group. For at kunne fokusere på de nye ansvarsområder overdrager Leif Vase Larsen dermed pr. 1. juli 2023 det operationelle ansvar for virksomhederne i Norden og Benelux til svenske Tobias Jönsson.

Tobias Jönsson, der har bred erfaring fra rejsebranchen, skal lede DER Touristik Nordic, som omfatter brands i Norden og Benelux som f.eks. Apollo Rejser, Xtravel, Golf Plaisir, Lime Travel, Out of Bounds, Koning Aap, Shoestring samt YourWay2GO.

”Jeg ser frem til at byde Tobias velkommen i familien DER Touristik. Han har solid erfaring fra branchen og deler vores syn på fremtidig vækst. Som en dreven og meget erfaren leder vil han være et fantastisk aktiv til at videreudvikle DER Touristik Nordic,” fortæller Leif Vase Larsen, CEO International.

Om den nye rolle siger Tobias Jönsson:

”Jeg er glad for at blive en del af teamet hos DER Touristik Nordic og ser frem til at fortsætte med at udvikle forretningen. Det føles ekstra spændende, at kundefokus spiller en stor rolle i koncernstrategien, og jeg ser med spænding frem til fortsat at udvikle vores produkter og services i tråd med kundernes ønsker både i Norden og Benelux.”

Leif Vase Larsen vil fortsat være ansvarlig for DER Touristik Nordic, indtil Tobias Jönsson tiltræder i juli.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.