Peder Madsen, direktør for Hotel Koldingfjord, er mildest talt utilfreds med den nye SVM-regerings forslag om at sløjfe store bededag som fridag. Sker det, vil det nemlig koste hotellet op mod 450.000 kroner i tabt omsætning alene dén dag, skriver Frdb.dk.
Det skyldes, at store bededag er yderst populær til at afholde konfirmationer på, og dem er der mellem seks og otte af hvert år på Hotel Koldingfjord netop den fredag, hvor Store Bededag ligger. Sammenlagt omsætter hotellet for omkring 1,4 millioner kroner over hele den weekend, som kommer lige efter bededag.
”Så det er temmelig mange penge, der er i spil her, og vi kan ikke bare flytte arrangementerne til en anden dag, for der har vi jo andre arrangementer. Det synes jeg mangler fuldstændigt i de beregninger, som har været fremme. Ja, det hentes godt tre milliarder kroner i statskassen, men det bliver virksomhederne, som skal betale den regning, og det, synes jeg, er dybt urimeligt,” fortæller Peder Madsen.