Eurocontrol, som er Europas fælles organ for flyvekontrol, har statistik for alle de store lufthavne.
I 2022 viser deres tal, at Oslo Lufthavn toppede statistikken for bedste punktlighed for afgange med 76,2 procents punktlighed. Madrid og Wien kommer på anden- og tredjepladsen.
– Det er meget flot! Sidste år var et turbulent år for luftfarten i Europa, og mange kæmpede til tider. Det er godt at se, at det hårde arbejde fra tusindvis af ansatte i Oslo Lufthavn, som er Norges hovedlufthavn, har båret frugt, siger lufthavnsdirektør i Oslo Lufthavn, Stine Ramstad Westby
Oslo Lufthavn er Norges hovedlufthavn, og havde 199.000 kommercielle flybevægelser i 2022. En flybevægelse er enten en afgang eller en landing.
Sommeren var den travleste periode i 2022, en sommer der også var stærkt præget af problemer i luftfarten mange steder i Europa.
Oslo Lufthavn blev også kåret af Eurocontrol som den bedste i Europa til at få flere klimavenlige landinger i 2022.