Apollo Rejser har taget et kig i krystalkuglen. De forudser, at 2023 bliver året, hvor danskerne for alvor får rejselysten tilbage – og det trods energikrise og øgede udgifter. Mere end hver anden dansker (55 pct.) svarede da også fornyligt, i en undersøgelse foretaget af Apollo, at en ferie var noget af det vigtigste at spare penge penge sammen til – enten i form af en storbyferie, badeferie eller skiferie. Noget tyder altså på, at danskerne også i 2023 vil prioritere at rejse over fx nyt til garderoben, ny indretning eller restaurantbesøg. Den tendens peger de foreløbige salgstal hos Apollo også på.
“Salget af sommerens rejser er i fuld gang og giver allerede nu en klar indikation af, hvilke trends der kommer til at præge året. Vi har set nogle af tendenserne over flere år nu, såsom træningsture og lokale oplevelser, men i år får de lige endnu et nøk opad, og der tegner sig klare billeder,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Baseret på rejsearrangørens salgstal og nyligt gennemførte undersøgelser forudser Apollo, at disse vil være årets fem største rejsetrends:
1. Vi søger nye impulser og oplevelser
En stor del af os har i de senere år udviklet en stærk sans for eventyr – og nu vil vi rigtigt gerne ud og opdage verden. Vi vil rykke grænser, træde ud af komfortzonen og ud og leve livet. Når vi vælger rejsedestination, vælger vi også, hvad vi skal bruge ferien på, og det kan være alt fra zipline- og yachtferier i Kroatien, surfing i Portugal og til ø-hop og vandreture gennem dybe kløfter i Grækenland. Når vi rejser, vil vi herudover i langt højere grad undgå de største horder af turister, og den tendens vil være med til at sætte nye destinationer på landkortet. Så har du endnu aldrig hørt om fx Limnos? Så kommer du nok snart til det.
2. Vi spiser lokalt
I undersøgelsen foretaget af Apollo fremgår det også, at madoplevelser (11 pct.) og lokal kultur (20 pct.) er det, vi værdsætter højest i ferien – kun overgået af sol og svømning (25 pct.) Herudover svarer flertallet, at de er mere villige til at afprøve et nyt køkken på ferien end derhjemme.
3. Vi går under overfladen
Tiden er desuden inde til at forlade resortet for virkelig at lære de steder, vi besøger, at kende. Når vi skal vælge hotel, vælger flere af os derfor også små, familieejede hoteller, der dermed afløser de store, internationale resorts. Blandt Apollos koncepthoteller er Mondo Local da også det, der stiger mest i efterspørgsel i øjeblikket. Det øgede behov for for alvor at opdage feriestedet har ført til, at vi også laver mere research før rejsen end tidligere. Og det er primært via familie og venner (44 pct.) og sociale medier (31 pct.), vi finder inspiration til vores næste rejse.
4. Vi dyrker vores egen tid – og motionerer
I 2023 handler ferien lige så meget om personlig tid og egenomsorg som kvalitetstid med familien. Det bliver mere og mere almindeligt at unde sig selv en tur til udlandet for at forfølge personlige interesser, og for mange er det lig med motion, sport og velvære. Apollo Sports hoteller er derfor også sommerens bedst sælgende hoteller indtil videre, og det siger sit om den store efterspørgsel. Mange tager også på soloferie for første gang, og også der er det træningsrejsen, der ofte bliver lagt i ferieindkøbskurven.
5. Vi vælger skræddersyet
Det er dog ikke kun fitnessentusiaster, der vælger skræddersyede hoteloplevelser tilpasset deres egne interesser. Hele 7 ud af 10 af dem, der indtil videre har sikret sig årets sommerferie gennem Apollo, er gået efter et af rejsearrangørens koncepthoteller; Apollo Mondo.