Ved check-in stod personalet klar med honninghjerter og nissehuer til alle passagerer, mens Matius Morales sprøde sangstemme forkælede øregangene med stemningsgivende julehits.
Gaten var festligt pyntet med juletræer og snefnug, og selveste julemanden og hans hjælpere stod klar med kram og julegaver, så alle 37 børn kunne gå smilende ombord på flyet med en julegave i hånden. For de lækkersultne, delte Singapore Airlines’ mangeårige samarbejdspartner, Skarø is, Singapore Sling is ud, og Nordic Gastronomy serverede gløgg og Summerbird chokolade. Matius Morales havde også fundet vej til gaten og bidrog med sin charmerende julesang til de festlige omgivelser.
Julestemningen var derfor helt i top, da den fyldte Airbus A350-900 lettede fra Gate C29.
”Julen er en ganske særlig tid, og det glæder mig, at vi her, så tæt på juleaften, kan sprede lidt ekstra julestemning og give vores nordiske passagerer en god start på juleferien. Efter ankomsten til Singapore vil flere rejse videre for at fejre jul og nytår i Thailand, Australien og New Zealand, der er nogle af vores mest populære destinationer på denne tid af året,” siger Muhammad Raimi, der er administrerende direktør for Singapore Airlines i Norden.