Golfstaterne er blandt den mindre mængde af nationer, der er villige til at betale de højeste beløb for at være vært for sportsbegivenheder.
Der var mange indvendinger mod Qatar. Som landets krænkelser af menneskerettighederne, de brændende temperaturer og de logistiske udfordringer med få hoteller og dårlige erfaringer med turisme. Men tolv år og 300 milliarder dollars senere modtager de fodboldspillere og måske op til en million af deres fans. Med syv nye arenaer, 20.000 nye hotelværelser, en ny metro og kilometer af nye veje.
Siden Qatar blev tildelt begivenheden, har de købt en majoritetsandel i den franske Paris Saint-Germain og 22 procent i det portugisiske hold SC Braga. Der er afholdt et Formel 1 løb i 2021 og har kontrakter om årlige konkurrencer fra næste år.
Deres rige naboer har det på samme måde. Regionen vil være vært for fire F1 -løb i 2023, Saudi Arabien ejer Newcastle, og Abu Dhabi ejer Manchester City det engelske Premier League fodboldhold. Det afholdes også golfturneringer, boksekampe og andre begivenheder.
Den enorme rigdom i Golfstaterne i forhold til deres små populationer giver dem denne store margin til at investere i at fremme deres image. Sport er højt profilerede begivenheder, der bidrager til landenes prestige, siger Dania Koleilat Khatib, en Dubai-baseret forsker ved Hoover Institution ved Stanford University til Bloomberg News.
Golfstatens investeringer i sportsbegivenheder har ført til anklaget påstande om “sportswashing” for at forbedre deres tvivlsomme omdømme. Og at blive kendt for noget andet end produktionen af fossile brændstoffer, da landene og virksomheder har sat 2030 som året, hvor de vil begynde at reducere deres energiforbrug.
Saudi -Arabien forventer nu at bruge 1.000 millioner USD for at få besøgende. Ligesom planerne om at bygge Neom – en høj tech -by i ørkenen – med et kunstigt skisportssted, der er vært for de asiatiske vinterkampe i 2029.
I slutningen af dette årti ønsker De Forenede Arabiske Emirater, at turismen skal bidrage med 15 procent af BNP. Qatar sigter mod 6 millioner besøgende om året, dobbelt så mange som i 2016.
Medierapporter om dem, der arbejdede på arenaer og anden infrastruktur, viser, at de er blevet udsat for umenneskelige behandlinger og usikre forhold, og Amnesty International har beskyldt regeringen for ikke korrekt at undersøge mange vandrende arbejdstagers død. Efter mange års kritik foretog landet betydelige ændringer i sine arbejdslovgivning. Men Amnesty og andre grupper mener, at de er mislykkedes.