Annons:

Billund Lufthavn får nyt, globalt flyselskab i porteføljen

Fra den 4. april 2023 lander Austrian Airlines for første gang i Billund Lufthavn, og fremadrettet kommer deres haleror til at pryde på platformen i Billund Lufthavn tre gange i ugen, når de skal flyve mellem Wien og Billund Lufthavn.

Når Austrian Airlines kommer til at servicere Vestdanmark, får vestdanskerne endnu en netværkslufthavn, der gør det endnu mere fleksibelt at besøge hele verden.

– Wien er et hub, der åbner op for verden med kun ét stop fra Billund, og det er attraktivt med den store erhvervsrejseaktivitet, vi ser fra Produktionsdanmark, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn og fortsætter med at fortælle om det netværk, som Austrian Airlines supplerer og bliver suppleret af:

– Austrian Airlines er en del af Lufthansa Group, som i høj grad servicerer Vestdanmark, så de bliver et perfekt supplement til hinanden. Flytiderne til Wien kommer til at passe godt ind i deres resterende netværk. Det giver en fleksibilitet, som dansk erhvervsliv har brug for.

Austrian Airlines sætter nogle ord på deres adgang fra Østrig til fantastiske destinationer i hele verden:

– Vi udvider markant på trafikken i sommeren 2023. Vi er den mest charmerende, tillidsfulde rejsepartner i Østrig, der åbner op for de mest smukke og fantastiske destinationer i Europa såvel som hele verden, siger CCO i Austrian Airlines, Michael Trestl.

 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.