Det er nu syv måneder siden, at den omfattende SAS Forward-plan blev lanceret – en plan der igen skal gøre SAS til et veldrevet selskab. Berlingske har spurgt selskabets danske chef, Simon Pauck, hvor langt SAS er med at løst fem af de største udfordringer som er:
- Aftale med leasingselskaberne:
En af de helt centrale dele af SAS Forward-planen er at få den pris ned, som SAS betaler for at leje fly.Lige nu betaler SAS mere end den gennemsnitlige markedspris, fordi kontrakterne er indgået, før coronapandemien brød ud og ændrede vilkårene for luftfarten. Derfor skal aftalerne med leasingselskaberne genforhandles, hvis SAS skal blive et konkurrencedygtigt selskab. - Lavere gæld:
SAS har en gæld på omkring 28 milliarder kroner, og halvdelen af den gæld skal væk, hvis SAS skal lykkes med Forward-planen. En del har SAS lånt hos den danske, svenske og norske stat, og den gæld kan forsvinde, fordi de tre lande er gået med til at omdanne gælden til aktier. - Aftaler med medarbejdere:
»Vi skal i gang med at forhandle med kabinepersonalet i løbet af efteråret. Det handler ikke så meget om løn, for den ligger tæt på markedets niveau, men mere om øget produktivitet og fleksibilitet,« siger Simon Pauck.
- Nye penge:
Planen er, at SAS i foråret 2023 skal have ny kapital. Den danske stat er klar til at komme med flere penge, mens svenskerne har sagt nej. Apollo står til at blive den anden storaktionær, fordi der i aftalen med kapitalfonden også ligger, at Apollo kan vælge at få gælden ombyttet til mindst 30 procent af aktierne i SAS.
- Det usikre flymarked:
SAS er også nødt til at forholde sig til de stadig mørkere økonomiske udsigter. For er der en branche, som mærker en nedtur hurtigt, er det luftfarten. »Hver gang der er en nedgang i den globale økonomi, går afkastet direkte ned. Der er ingen mulighed for luftfarten at undslippe,« siger Simon Pauck.