Annons:

”DANMARK” i New York

Skoleskibet DANMARK lægger dæk til danske organisationers og virksomheders møder under Climate Week NYC.

Når verdens stats- og regeringschefer, politiske ledere, internationale erhvervsledere, klimaeksperter og NGO’er, meningsdannere og mediefolk samles i New York i anledning af FN’s Generalforsamlig og Climate Week NYC, er der også danske interesser og relationer at tage vare på og bringe i spil.

Climate Week NYC er verdens største globale klimauge, og Det danske Generalkonsulat i New York har i år samlet en række danske organisationer som partnere til et tre dagens fremstød med fokus på klima og bæredygtighed, Citizen Sustainability Summit.

Citizen Sustainability Summit.er et internationalt udstillingsvindue for danske virksomheders og organisationers løsninger, teknologier, services, bidrag, holdninger og visioner for fremtidens grønne omstilling og liv på kloden og gennemføres i dagene 19.-21. september.

Møder ombord

Skoleskibet lægger til kaj fredag den 18. september ved Pier 17, South Street Seaport, og her vil der i løbet af Climate Week være en række møder og arrangementer ombord. Blandt andet lægger skoleskibet dæk til den officielle åbning af Citizen Sustainability Summit med deltagelse af bl.a. statsminister Mette Frederiksen, og torsdag er VisitDenmark vært for en workshop ombord for amerikanske turoperatører, rejseagenter og journalister ombord.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.