Annons:

SAS har ingen penge til høj løn – men har råd til at betale ågerrenter

Man kan da håbe, at SAS-topchef Anko van der Werff ved, hvad han har gang i. Vi andre kan bare undre os over, at ågerrenter kan være vejen til at redde et dybt kriseramt selskab, og at ingen udviste rettidig omhu for et eller to år siden, hvor chancerne for et sundt SAS med stærke ejere så langt bedre ud end i dag.

Erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen skriver i Berlingske følgende i en kommentar:

SAS er langt ude. Meget langt ude.

Hvis nogen troede, at trængslerne i Skandinaviens største luftfartsselskab er ovre efter de dramatiske overenskomstforhandlinger med piloterne, kan de tro om igen. SAS står lige midt i sin største krise, hvor det er spørgsmålet, om det 76 år gamle selskab kan genopstå som en levedygtig forretning.

Efter weekendens nyhed om den – såkaldte – redningskrans på fem milliarder kroner fra den amerikanske investerings- og kapitalfond Apollo Global Management bør man i hvert fald være usvækket bekymret for, hvad der foregår i SAS.

Det vi ved er at SAS skal betale dyrt for den gæld, de nu har optaget for at komme igennem den frivillige betalingsstandsning, eller chapter 11-proces, som af lidt uklare grunde foregår ved de amerikanske domstole frem for hjemme i Danmark og Sverige, hvor SAS har sit hovedsæde.

Helt præcis fremgår det af aftalen, at Apollo Global Management får en forretning på 23,2 procent af lånets værdi, hvis det løber i 12 måneder. Erkendt, aftalen er indviklet og med indbyggede forbehold for, at Apollo Global Management bliver ny storaktionær i SAS, og med forbehold for, at værdien af SAS ikke er gået op i røg, så Apollo Global Management taber alle sine penge.

Man skal helt tilbage til inflationsårene i 1970erne for at finde renter på over 20 procent for et helt almindeligt realkreditlån eller en statsobligation.

SAS har imidlertid slet ikke en kreditværdighed eller finansiel styrke, som gør SAS kvalificeret til at låne til samme lave renter som danske boligejere eller staten.

En rente til Apollo Global Management på 23,2 procent svarer til godt 1,1 milliarder danske kroner og 1,6 milliarder svenske kroner. Kun to gange i de sidste ti år har det dansk-svenske luftfartsselskab  været i stand til at skabe et overskud, der er større end udgifterne til den redningskrans, som SAS nu har sikret sig, nemlig i 2017 og 2018, hvor SAS tjente hhv. 1,7 og 2,1 milliarder svenske kroner før skat og andre særlige forhold.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.