SIA Group har med første kvartal af regnskabsåret 1. april 2022 – 31. marts 2023 præsenteret det næstbedste driftsresultat i selskabets 50-årige historie – et driftsoverskud på 556 millioner Singapore
dollars (SGD). Det svarer til ca. 2,9 milliarder kroner.
”Den stærke finansielle performance er både et resultat af yderligere genåbninger af flere populære asiatiske destinationer og af selskabets evne til hurtig omstilling. Det skyldes ligeledes evnen til at
genoptage driften i samme takt, som mulighederne er opstået. Vi har konsekvent været blandt de første til at genoptage drift og service – blandt andet her fra Norden, hvor de rejsende tog godt imod vores
Vaccinated Travel Lanes, der skabte øget sikkerhed for rejsende og personale,” siger Muhammad Raimi, der er nordisk direktør for Singapore Airlines.
Solid belægningsgrad. Europa og Norden i front
SIA Group oplever stadig stigende efterspørgsel og udvider løbende kapaciteten. Ved kvartalsregnskabets aflæggelse var selskabet på 61 pct. kapacitet. Dette tal er siden juni steget til 64 pct.
I alt fløj 1,938,200 passagerer med SIA Group i juni 2022 – det er 13,7 pct. flere end måneden før. Belægningsgraden (PLF) for Singapore Airlines nåede samlet op på 87,85 pct., hvilket er rekordhøjt. For
selskabets europæiske del var belægningsgraden for juni 92,9 pct. ”Vi ser et yderst robust og støt stigende antal bookinger hen over de kommende måneder også for vores nordiske forretning. Den positive udvikling i bookingerne kommer fra både forretnings- og ferierejsende og ses i samtlige af vores nordiske markeder. Efter to år præget af pandemien er der mange, der besøger familie og venner, og flere har igen behov for at afholde fysiske forretningsmøder,” udtaler Muhammad Raimi.
Trofaste kunder
Det er stort set de samme destinationer i Sydøstasien, Australien og New Zealand, som de nordiske kunder
booker billetter til. Det er især den direkte rute til Singapore, der er populær, da den er hurtig og giver maksimal oplevelsestid på destinationen