76 år med staterne som dominerende ejere af SAS kan være slut, efter at den svenske stat har meddelt, at man ikke vil skyde flere penge i flyselskabet og med tiden vil afvikle sit ejerskab.
Carsten Dilling, der er bestyrelsesformand i SAS, understreger, at Sverige med udmeldingen fortsat vil være aktionær i SAS i en periode, men med en mindre ejerandel. Den svenske regering slår imidlertid fast, at man ikke vil være langsigtet ejer i SAS.
»Det er vigtigt, at vi har fået en afklaring, og den svenske beslutning kan øge momentum i processen mod en løsning, og det har vi brug for. I det program, vi kører, arbejder vi med forskellige udfald. Nu er der afklaring på dette punkt, og dermed kan vi f.eks. målrette vores arbejde mod andre investorer,« siger Carsten Dilling.
I svenske medier har der været spekuleret i, at et stort konsortium står parat til at skyde penge i SAS, hvis det lykkes for ledelsen at trimme selskabet til en konkurrencedygtig position. Der er ingen forlydender om, hvem der skulle være partnere i et sådant konsortium.
Blandt de mulige løsninger er, at SAS bliver helt eller delvis opkøbt eller fusioneret med et andet og større flyselskab. Der har i mange år været behov for konsolidering i europæisk luftfart, hvor der er for mange mindre og mellemstore flyselskaber.
Den udgang ser Jacob Pedersen imidlertid for at være mindre sandsynlig.
»Flyselskaberne har rigeligt at gøre med deres egne problemer. De har stor gæld, og det skærper ikke appetitten på opkøb,« siger Jacob Pedersen.
Flere kilder peger på, at der findes store kapitalfonde både i USA, Europa, Asien og Mellemøsten, som måske kunne være interesseret i at få en position i europæisk luftfart, hvis prisen og betingelserne er rigtige.
Samtidig kan konkurrencereglerne i EU blokere for et europæisk opkøb. Store aktører som Lufthansa, Air France KLM og IAG med British Airways som omdrejningspunkt, har fået statsstøtte under coronakrisen. En stor del af den støtte skal betales tilbage, før opkøb kan komme på tale.
Men uanset hvem, der måtte være interesseret i SAS, så er det en forudsætning, at selskabet først får gennemført spare- og effektiviseringsplanen SAS Forward. Målet er at nedbringe omkostningerne med 7,5 mia. svenske kr. årligt. Både medarbejdere, leasingselskaber og långivere skal bidrage, hvis planen skal lykkes.
Men det går ualmindelig trægt med forhandlingerne, og SAS meddelte i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab, at det ikke var sikkert, man kunne nå i mål. I så fald kan det ende med en rekonstruktion i en retslig proces.
Der er flere årsager til, at forhandlingerne trækker ud. Der er stadig penge i kassen, så SAS er ikke i en overhængende fare for konkurs. Samtidig er der igen ved at komme gang i luftfarten, så eksempelvis leasingselskaber kan leje fly ud til andre end SAS. Det kunne de ikke for et år siden, så flytrafikken var i dvale.
»Så længe der ikke er en reel risiko for, at SAS går konkurs, er det svært. Først når der er en troværdig trussel, hvor der er overhængende fare for at miste jobs, indtjening og omsætning, er man i et territorium, hvor man kan få de nødvendige indrømmelser,« siger Jacob Pedersen.
Situationen for SAS minder på nogle områder om den komplekse redningsaktion, som det norske lavprisselskab Norwegian var igennem i fjor. Forskellen er, at dengang stod luftfarten på bunden af krisen, så de mange parter så en interesse i at medvirke, fordi alternativet var værre. Det momentum har SAS ikke.
Norwegian blev reddet i sidste øjeblik, og det var primært kapital fra norske shippingmagneter og familier med milliardformuer, som trådte til.
Erfaringen viser, at der altid er risikovillig kapital derude, hvis SAS får de nødvendige indrømmelser og kan præsentere en fornuftig business case. Der er SAS imidlertid langt fra at være.
Carsten Dilling tror dog, at meldingen fra den svenske stat kan sætte fart i forhandlingerne om at opnå de nødvendige besparelser.
»Der er tale om et klart signal om, at den svenske stat ikke kommer med flere penge. Dermed er der et scenarium mindre i de forhandlinger, som pågår,« siger Carsten Dilling.
Også den norske luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs forudser fremdrift i SAS Forward-planen.
»Det øger chancen for, at der kan opnås enighed. Det vil lægge pres på kreditorerne og ikke mindst på piloterne, fordi det nu står klart, at den svenske regering ikke kommer med flere penge. Det styrker koncernchef Anko van der Werff i forhandlingerne,« siger Hans Jørgen Elnæs.
SAS-aktien satte tirsdag en historisk bundrekord efter et fald på 13,6 pct. til 47 øre, og dermed er aktiens værdi næsten blevet halveret i år.
/Finans