Et krydstogt er for mange lig med afslapning og wellness. Mandara Spa- og fitnessområde på de nye Prima Class-skibe vil tilbyde gæstefavoritter samt helt nye spakoncepter. Termiske oplevelser, hot stone loungers og et indendørs vandfald i to etager er blot nogle af de spaoplevelser, du kan forkæle dig selv med på Norwegian Prima og Norwegian Viva. Det er det prisvindende arkitektfirma Rockwell Group, der står bag det sofistikerede og fuldendte design.
”Lanceringen af vores nye Prima-klasse har handlet om at tage gæsteoplevelsen til næste niveau – fra mad og drikke til underholdning, fritidsaktiviteter og nu også inden for spa og fitness”, siger Harry Sommer, President og Chief Executive Officer for Norwegian Cruise Line. ”Vores nyeste wellness-oplevelser er designet til at skærpe gæsternes sanser ved at kombinere design og arkitektur i verdensklasse med unikke oplevelser, der virkelig kan få gæsterne til at slappe af.”
Krydstogtbranchens første kulsauna
Udover verdens første treetagers racerbane og fritfalds-rutsjebane til søs, er den nye kulsauna den seneste tilføjelse til listen over unikke oplevelser på NCL’s nye krydstogtskibe. Kulsaunaen, der stammer fra japansk og koreansk wellness, bruger et strålevarmesystem med et ydre lag af kul, så temperaturen opnår 30-50°C. Gæsterne kan læne sig tilbage og slappe af, mens saunaen hjælper med at øge blodcirkulationen og stofskiftet samtidig med, at giftstoffer fjernes fra kroppen. Saunaen behandler også effektivt muskelstivhed og spændinger, herunder lindring af rygsmerter, hovedpine og gigt, ved at fremme aflastningen af bindevæv og muskler.