Kasper Møller Smidt er ny direktør for Gouda Rejseforsikring i Norden, fremgår det af en pressemeddelelse.
35-årige Kasper Møller Smidt kommer fra et job som chef for Mægler & Agentur i Commercial i Gjensidige, der ejer Gouda Rejseforsikring.
“Jeg har i mine 15 år i forsikring været enormt heldig at få lov til at arbejde med flere vidt forskellige forretningsområder indefor faget. Nu skal jeg igen lære noget nyt og det er jeg spændt på og ydmyg overfor” siger hovedpersonen, der på posten afløser Dan Kjølhede Laursen, som frem til februar var leder af selskabet.
Kasper Møller Smidt har arbejdet i forsikringsbranchen siden 2006. hvor han ved siden af sit studie på CBS blev ansat i Codan Forsikring. Siden har han været i Købstædernes Forsikring og selvstændig, inden han i 2019 startede hos Gjensidige.