Annons:

Travl messe med oplevelser for enhver smag

Møde & Eventmessen havde i år 1.145 besøgende, og der var livlig aktivitet dagen igennem.

Der var noget for enhver smag på Møde & Eventmessen 2022. I helt bogstavlig forstand. Smagsprøver hos udstillerne var nemlig tilbage – i stor stil og helt uden restriktioner. Det samme var humøret, optimismen og lysten til at mødes igen. Messen blev afholdt i Forum i København onsdag og havde i alt 1.145 besøgende. Der var livlig aktivitet i messehallen dagen igennem, da gæsterne gik på opdagelse blandt 165 udstillere.

Møder i udlandet er igen blevet en mulighed, og det afspejlede sig på Møde & Eventmessen i år, hvor der igen var en række udenlandske leverandører at finde i Forum – både nye udstillere og udstillere, som gennem flere forudgående år har været med på messen.

Blandt de nye var hotelgruppen Accor, som netop har åbnet 25hours Hotel Indre By ved Rundetårn i København, og som omfatter over 35 forskellige hotelbrands verden over.

Andre nyheder på messen var det internationale eventbureau Event Up, som har base i Polen, og svenske Quick Office, som blandt andet tilbyder mødelokalerne Eden Konferens & Möteslokaler i Malmø. 

Netop mødesteder i det sydlige Sverige udgjorde – sædvanen tro – den største udenlandske repræsentation på messen. Man kunne fx møde Gram Group, som omfatter Hotel Skansen, Hotel Riviera Strand og Torekov Hotell.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.