Annons:

Delta sigter mod bæredygtige flyrejser

Fra og med denne måned vil flyselskabet genopfriske sit produktudbud ombord med special fremstillede amenity kits, genbrugssengetøj, genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt udstyr og førsteklasses dåsevin.

Tilsammen vil produkterne reducere forbruget af engangsplastik med cirka 25.000 tons årligt, samt øge Deltas støtte til mindre- og kvindedrevne virksomheder betydeligt.

I løbet af det seneste år har Delta styrket sine relationer med leverandører på nøglemarkeder, hvilket gør det muligt for flyselskabet at servere flere lokalt indkøbte menuer, og introduceret et nyt  udvalg af drikkevarer fra Du Nord Social Spirits, det første amerikanske destilleri ejet af afroamerikanere.

“Delta har altid sat mennesker i centrum for alt, hvad vi gør,” sagde Amelia DeLuca, VP for Sustainability. “Det er dette mennesket-først-fokus, der fik Delta til at købe nye produkter, der reducerer spild, styrker forskellige leverandører og bygger samfund. Vi ønsker at beskytte vores planet og menneskene på den, og de produkter, vi leverer ombord, er den eneste måde, vi kan leve op til denne forpligtelse på.”

Delta benytter det mexicanske tøjmærke Someone Somewhere til fremstilling af amenity kits til passagererne i Deltas premium Delta One-kabine. Someone Somewhere er en certificeret “B Corporation” virksomhed, der kombinerer mexicansk traditionelt håndværk med innovative produkter, og Deltas partnerskab med brandet har skabt job til mere end 250 mennesker i fem af Mexicos mest sårbare stater. Certificerede “B Corporation” virksomheder er førende i den globale bevægelse for en inkluderende, retfærdig og regenerativ økonomi.

Deltas sengetøj er nu lavet af genbrugte plastikflasker. 25 millioner plastikflasker genanvendes årligt til Delta sengetøj. Flyselskabet er blandt de første til at bruge 100% genanvendt polyester (rPET) sengetøj og vil – kombineret med den nye brug af genanvendelig sengetøjsemballage – reducere forbruget af engangsplastik med op til 130 tons om året. Sengetøjet blev introduceret i december 2021.

Indenrigs og på udvalgte internationale flyvninger benytter Delta nu bambusbestik. Senere på året vil alle internationale økonomiklasse passagerer benytte service fremstillet af biologisk nedbrydeligt materiale samt bambusbestik.

Delta vil nu servere to nye vine på dåse fra Imagery Estate Winery, en førsteklasses vingård i Sonoma, ledet af den prisvindende vinmager Jamie Benziger. I 2019 blev Jamie Benziger kåret som bedste vinmager ved “International Women’s Wine Competition” og fremhævet på Wine Enthusiasts “40 Under 40” liste, der repræsenterer nogle af de bedste talenter i landet. Vinens aluminiumsemballage reducerer det årlige plastikforbrug med op til 125 tons. Imagerys vine er ligeledes bæredygtigt dyrket, og certificeret af “California Sustainable Winegrowing Alliance”.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.