Selvom der er lang tid til og meget kan ændre sig, har Emirates planlagt at benytte A380 til Prag og København startende fra den 30. oktober. Den erstatter B777-300ER, der i øjeblikket benyttes på ruterne. Emirates vil som tidligere benytte “high density” versionen med 615-sæder i en to-klasses konfiguration. Denne version af A380 ‘eren har 58 sæder på Business Class, 557 sæder på Economy Class.
Emirates benytter også deres “high density” B777 på København i øjeblikket. Med 428-sæderer det den B777’er med flest sæder. Ændringen til A380’eren vil betyde en 43 % stigning i den daglige kapacitet.
Ud over Prag og København vender A380 også tilbage til Birmingham, Hong Kong og Kuala Lumpur.