Annons:

Nyt flyselskab til København

Søndag havde italienske Skyapls premiere på deres vinterrute til Bolzano i Sydtyrol.

Skyalps, som opererer fra den relativt ukendte lufthavn i Bolzano i Norditalien, begyndte mandag d. 13. december den første af flere nye sæson ruter med afgang til Bruxelles.

Søndag var der premiere på selskabet rute til København. Ruten flyves en gang om ugen med en Bombardier Q400 med plads til 78 passagerer. Flyvninger udføres under IATA-koden “BN”, som tilhører det maltesiske flyselskab Luxwing, som opererer Skyalps to Q400’ere.

Bortset fra København og Bruxelles har selskabet også åbnet vinterruter til London Gatwick, Rotterdam og Hamborg. Tidligere på året åbnede selskabet ruter til Berlin og Düsseldorf.

Bolzano, eller Bozen som byen hedder på tysk, er hovedstaden i Sydtyrol, den tysktalende region i den nordlige del af Italien. Bolzano er den største by i regionen og har en befolkning på ca. 140.000.

Frem til 1. verdenskrigs afslutning hørte byen til Østrig-Ungarn og indbyggerne var primært tysktalende. Siden indlemmelsen i Italien er ca. 75% i dag er italiensktalende, de resterende 25 % taler fortsat tysk.

 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.