Disse foranstaltninger er allerede iværksat for de fleste skibe i flåden, bortset fra Middelhavets vintersejladser ombord på MSC Grandiosa og MSC Fantasia. Disse regler gælder nu for alle vintersejladser i flåden, inklusive destinationer i Europa, Nord- og Sydamerika, Sydafrika og Mellemøsten.
Passagerer på 12 år og ældre, der fra den 4.december afgår på krydstogter i Middelhavet, skal nu være fuldt vaccineret og teste negativ op til 72 timer før boarding.
Passagerer, der ikke er vaccineret, kan anmode om refundering eller ændre deres krydstogter til en senere dato.
“Vores sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger er brancheledende, ikke bare fordi vi var det første store krydstogtrederi, der genoptog internationale operationer, men også på grund af vores fleksibilitet til at tilpasse sig udviklingen af pandemien,” sagde Gianni Onorato, CEO for MSC Krydstogter. “Denne tilgang har beroliget vores gæster, vores besætning og de destinationer, vi besøger med vores skibe, og vi så sidste vinter med vores sejladser i Middelhavet, at selv under et nyt højdepunkt af pandemien var vi i stand til at tilpasse vores sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger passende og fortsætte med at tilbyde det højeste niveau af beskyttelse til vores gæster og besætning.”
“Dette er tilfældet igen, da nogle lande i Europa oplever en stigning i infektionsraten, og for at sikre velfærden for dem om bord på vores skibe og i de lokalsamfund, vi anløber, viser vores tilgang igen, at sundhed og sikkerhed er vores nummer et prioritet,” fortsatte Onorato