“Vi er glade for at kunne tilbyde vores gæster et endnu større udvalg af krydstogter. Mange rejsende ønsker at indhente det de har oplevet som tabt rejse- og oplevelsestid, og vi håber, at vores mange unikke ruter vil gøre det nemmere at planlægge et krydstogt til de bucket-list destinationer, som man har drømt om at besøge det sidste halvandet år under nedlukningen. Vores nye havnerige-krydstogter giver mere tid til at udforske og nyde de lokale og kulturelle oplevelser på land,” siger Kevin Bubolz, der er administrerende direktør, Continental Europe for Norwegian Cruise Line.
Nye unikke ruter og hjemhavne
De nye og nyåbnede ruter stævner ud fra 35 afgangshavne over hele verden – inklusiv to nye hjemhavnsdestinationer; Haifa i Israel og La Romana i Den Dominikanske Republik.
Åbningen af ruterne er samtidig en lancering af NCL’s største krydstogtsprogram nogensinde. Norwegian Epic får sin debut i Haifa, Israels største internationale havn, i november 2022, og derefter begiver sig ud på 11- og 12-dages sejladser på Middelhavet til og fra Haifa og Civitavecchia (Rom) i perioden fra 8. november og frem til 12. december 2023.
Havnerige krydstogter og nye anløbshavne
Norwegian Sky bliver det første skib, der sejler ud på syv-dages krydstogter i det sydlige Caribien fra La Romana i Den Dominikanske Republik med en ny anløbshavn hver dag. Ruten gør NCL til det eneste større krydstogtselskab, der sejler i det sydlige Caribien uden havdage.
Derudover åbnes der for en 12-dages sejlads over Stillehavet med Norwegian Jewel fra den 10. april 2024 fra Tokyo til Seward i Alaska med stop i to af NCL’s andre nye anløbshavne – Sendai (Ishinomaki) i Japan og Dutch Harbor i Alaska.