Annons:

Stort tab i Play

Play Airlines, det nye islandske lavprisselskab, har offentliggjort sit kvartalsresultat for perioden, der slutter i september; det er selskabets første resultatmeddelelse, der omfatter et helt kvartals flyvninger. Som forventet fik selskabet et nettounderskud på USD10,8 mio.

Ifølge Play var resultatet forventet, da selskabet stadig er relativt ukendt og netværket begrænset. Selskabets plan om en hub i Island, vil først blive udrullet næste år. Indtil videre fokuserer Play på en Island-centreret operation, der forbinder Island til store destinationer i Europa.

Flyselskabet transporterede 42,3 tusinde passagerer i kvartalet med en kabinefaktor på 46,4%. Tallet blev kontinuerligt forbedret fra måned til måned og gik fra 41,7 % i juli til 46,4 % i august og 52,1 % i september.

Det operationelle tab, målt på EBITDA, var på 5,6 mio. USD i tredje kvartal. Omsætningen var blot USD6,71 mio.

I en erklæring erkendte Plays administrerende direktør, Birgir Jónsson, at,” PLAY stadig er i en opstartsfase, og resultaterne vil afspejle dette i de kommende måneder, indtil vi når en vis størrelse og lancerer vores hub-and-spoke netværk næste forår.”

Play betjener i øjeblikket fem destinationer fra sin base i Keflavik. Selskabets flåde består af tre Airbus A321neo’er.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.